Gården


Vis stort kort
1483 nævnes Thagaard i Humlum sogn nævnes første gang, da med navnet Tagvad, da adelsmanden Hans Olufsen Galskyt af Trabjerggaard i Gudum sogn skødede Tagvad til Gudum kloster for en gård syd for Trabjerggaard. Biskoppen gjorde dog indsigelse mod mageskiftet, så kong Hans befalede 1492, at Hans Olufsen Galskyt skulle give klostret yderligere en mølle. Sagen endte med, at Hans Olufsen Galskyt skulle give Tagvad og 100 mark lybsk til Gudum kloster for sin nye gård.

1495 erklærede et sognevidne, at den bæk, som går fra Tagvad Sted til Bassidal, er sandt skel mellem Tagvadgaard og det bol, Ove Runge boede i, og at det dige, som går fra Tagvad til Syendskjær (Sundskjær) var rette enemærke til Tagvad, og uden for diget er fælled til Tagvad og drift til Vesterby.

1577 blev der gjort markskel mellem Tagvad og Kjær – det begyndte ved bækken mellem Kjær og Nørgaard ved den gamle grøft og digeende vesten bækken, og jorden mellem Kjærs jord og Tagvads jord var fællesdrift for begge “byer”. 1)

Tagvad må have navn af et vadested, hvor hvori der gror “tag”, tagrør. Til gården er også en eng Rørkjær. 2)

1536 efter reformationen gik Tagvad til kongen, og senere blev den udlagt til ryttergods. 3)

1682 mageskiftede Christian Juul, friherre af Rysensteen, Humlum kirketiende og kirkens jordskyld, 22 tønder hartkorn, mod Hygom kirketiende og kirkens jordskyld på 45½ tønder hartkorn. Christian Juul måtte betale 550 rigsdaler oveni. Kirkens jordskyld og kirketienden i Humlum, som kongen overtog, omfattede “Togved, Tagenskouf, Stoerlund, Londerlund, Skidensig, Avindtsberg og Brenholt”. 4)

1717 udstedtes skøde til den hidtidige rytterbonde i Thagaard, Laurits Jensen Thagaard, om køb af gården af kronen, kongen:

27.12.1717: Skøde til Lars Jensen, forhenværende rytterbonde – for 268 rigsdaler 72 skilling kroner, som er betalte til Viborg amtstue – på følgende gods, som er bortsolgt ved offentlig auktion over en del af 1. og 5. jyske regimenters ryttergods og det ved amtstuerne beholdne Strøgods i Jylland: (af 1. regiments ryttergods) i Bøvling amt, Skodborg herred, Hommelum sogn 1 gård, kaldet Thagaard, som køberen påboer, hartkorn 5-3-0-0 (à 50 rdl. td.). Alle restancer til den 1. juli 1717, fra hvilken tid den købende har antaget sig denne gård med alle dens indkomster, skal følge denne, og gården skal efter den om dette ryttergodses forhandling udgangne trykte plakat af 22. august 1716 følge den købende, lige som andre proprietærer nyder og besidder deres gods, såvidt lovens 20. art. pag. 733 bevilger og tillader, og det uden nogen kronen dertil forbeholdt reluitions- eller indløsningsrettigheder, og da køberen, som var rytterbonde, selv har købt sin påboende gård, så skal han og hans arvinger i henhold til nævnte plakat, så længe de beboer samme gård, være befriet for at svare familieskat af deres derpå havende familie og ej videre i folkeskat, end andre fæstebønder betaler – ligeledes bliver de fæstende fri for at indrulleres til soldater ved alle udskrivninger, når besidderne af gården svarer i udskrivning lige med andet gods. 5)

 

I dag  – tja, Thagaard er nu hjemsted forl Struer Golfklub.

1) Ældste Arkiv Registraturer III s. 219-20. 224-26.

2) O. Nielsen: Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder, Kjøbenhavn 1894, s. 87-88 og 156.

3) J.P. Trap: Danmark, København 1961.

4) F.J. Westh: Kronens Skøder, Bind II, København 1908, s. 501.

5) S. Nygaard: Kronens Skøder, Bind III, København 1941, side 642. Skb.