Våbenskjoldet

Siden middelalderen har det været skik i Danmark – og i resten af Europa – at borgerlige og gejstlige førte segl med skjold og hjelm nøjagtig som adelen. Enevoldskongen tildelte våben til borgerlige, uden at de af den grund fik adelige privilegier, og andre borgerlige valgte selv deres våben.

Thagaard-våbenskjoldet blev i 1984 genfundet på et segl i Rigsarkivets store seglsamling, hvor det blot er noteret under slægtsnavnet, men ikke henført til en bestemt person.

Signeten med Thagaard-våbenskjoldet, som er brugt til seglet på Rigsarkivet, har tilhørt justitsråd Lauritz Thagaard, sandflugtskommissær i Thisted. På Landsarkivet i Viborg opbevares 11 pakker »Indkomne breve til Sandflugtskommissær Thagaard«, og i de bevarede breve er der enkelte, som Lauritz Thagaard har underskrevet og forseglet med Thagaard-våbenskjoldet.

Thagaard-våbenskjoldet er øjensynlig spejlvendt, enten fordi signetstikkeren som forlæg har haft et spejlvendt våben, vendt i courtoisie, ”høflighed”, mod hustruen Margrethe Johanne Christine de Moldrup’s adelige våben, eller fordi signetstikkeren blot har gjort sig skyld i den hyppige fejl at spejlvende våbenskjold skåret i signeter. Spejlvendingen ses af, at dyr i et våben normalt har retning mod venstre i forhold til beskueren, fordi de oprindelige skjold blev båret i venstre hånd, og dyr i våben skulle se fremad.

Hjelmmærket er en halv hest. I skjoldets første felt ses et hus med åben  tagkonstruktion og formodentlig en krans til rejsegilde – feltets billede kan være en hentydning til første led i navnet, der også findes stavet Taggaard. Andet felt viser tre træer, måske popler, tredje felt en hest springende mod beskuerens venstre – heraldisk højre – og i fjerde felt ses Fortuna, lykkens gudinde, stående på en kugle og holdende en vimpel. Dette symbol går igen i talrige købstadsborgeres våben som udtryk for, at det er gået de pågældende godt i livet. Den rentegnede udgave af Thagaard-våbenskjoldet på bogens omslag er lavet af grafikeren Hans Møller, der har overladt sin copyright til familien, så hans udgave af våbenet kan bruges frit som en traditionsrig dekoration, i signeter, på exlibris og brevpapir, som forretningsmærke, eller hvad man ellers har lyst til.

En af landets mest kyndige heraldiske eksperter, forlagsredaktør Sven Tito Achen, gav sin ros til Hans Møllers heraldisk korrekte udformning af Thagaard-våbenskjoldet, som han har indlemmet i sin samling over borgerlige danske våbenmærker, han håber at offentliggøre i bogform.

Thagaard-våbenet kan med fuld ret føres af alle, der er efterkommere efter rytterbonde Jens Laursen, der boede i Thagaard i Humlum 1688.

Efter gammel dansk skik kan Thagaard-våbenet også føres af alle efterkommere efter tømrer Ole Thagaard, der omtales i denne bog, selv om de ikke bærer slægtsnavnet.

Normalt arver børn deres fars våben, men hvis moderens våben er fornemmere end faderens, eller hvis alene moderen er våbenførende, er det ikke ualmindeligt, at moderens våben går i arv til børnene – på samme måde, som selve Thagaard-navnet hyppigt er bevaret til nutiden i denne slægt gennem kvindelinier .